Fremtiden byder på færre pædagoger og flere børn. Samtidig er de private og selvejende daginstitutioner ved at blive udsultet. Kommunerne bør sikre ensartet støtte – uanset om dagtilbudene er offentlige, selvejende eller private, skriver en række institutionsledere.
Annette Foltmann, SPIAs direktør og stifter af Spifo, har sammen med en række ledere / ejere af private daginstitutioner skrevet en kronik, som i nedenstående forkortede udgave blev bragt i Altinget den 19 Juni 2023
KL og regeringens budgetaftale sender nu 2,4 milliarder kroner mere ud i kommunernes kasser til næste år
– særligt med henblik på det stigende antal børn og ældre med brug for omsorg og pleje. Samtidig spares der administrationen, og eksperter vurderer, at uanset hvad, så har vi som borgere udsigt til et faldende serviceniveau. Det bekymrer os.I Danmark har vi en vigtig tradition for en mangfoldighed af dagtilbud til børn. Små og store, private, selvejende og offentlige børnehaver, vuggestuer og dagplejer tager sig af de 0-5 årige, mens mor og far arbejder. I dag er vi godt 1.000 frie dagtilbud i Danmark, og lige nu får vi mange forespørgsler fra kommunerne om, hvorvidt vi – der har gjort det før – vil starte flere tilbud, fordi det stigende børnetal og anlægsloftet presser kommunerne til at finde alternativer til selv at oprette nye institutioner. I de private dagtilbud kæmper vi hele tiden for ikke at forringe kvaliteten af vores pædagogiske arbejde, fordi vi kun eksisterer, så længe vi kan tiltrække og fastholde vores familier, som vil flytte fra vores institutioner, hvis vi ikke gør det godt nok.
…vi oplever en tendens til at kommunerne presser vores tilskud så meget i bund, at det minder om en bevidst udsultning af os.
Kampen for tilskud
Samtidig skal vi kæmpe med kommunerne om vores tilskud, hvor vi oplever en tendens til at kommunerne presser vores tilskud så meget i bund, at det minder om en bevidst udsultning af os. For hvordan kan det være, at vi flere steder ikke får et administrationstilskud på mere end 2 procent, når vi kan læse, at det i det offentlige nærmer sig 20 procent af udgifterne til et barns pasning? Et konkret eksempel fra vores kreds er fra København. Her får et barn fra Hvidovre Kommune i institutionen Lillekilde 2.720 kroner mindre per måned i tilskud, end et barn fra Københavns Kommune. På den måde går institutionen ved indskrivning af et barn fra en anden kommune glip af, hvad der nogenlunde svarer til en månedsløn for en pædagog på årsbasis.
Dertil kommer, at mange kommuner ikke tilbyder adgang til samme ressourcer til de frie tilbud, som de offentlige er en del af. Alt fra adgang til PPR og støttepædagoger til børn med særlige behov til sprogstøtte, puljer til forbedring af dagtilbud og svømmehals-entréer går i kommunerne uden om de børn, hvis forældre har valgt et frit dagtilbud.
Indlægget er skrevet af:
Annette Foltmann, stifter, SPIFO og SPIA
Debbie Bisgaard, Troldehulen, Esbjerg
Heidi Normann Bech, Onkel og Tante, Vejle
Dorte Ris, Hasselhuset, Gedved
Sophia Gravenhorst, Dansk Tysk Børnehus, Frederiksberg
Vinni Jacobsen, Henvi Husene, Horsens og Silkeborg
Henrik Buemann, Villa Kulla og Lønneberg, Frederiksberg
Sharmila Mukherjee, Tinytots, København og Gentofte
Rikke Rosengren, Børneøen Bonsai, København og Gentofte
Marianne Fogelstrøm, Lillekilde, København
Radhika Larsen, Rooftop, København
Abbas Abdallah, Børnehuset LEO, Brønshøj
