I februar havde Vesterbro Ungdomsgård (VUG) fint besøg af Thomas Helmig nede i deres musikafdeling. VUG er tilknyttet SPIA.
Til efteråret kommer filmatiseringen af Renee Toft Simonsens børnebog “Børnene fra Sølvgade”. Og her var børn fra Vesterbro Ungdomsgård blevet spurgt, om de ville synge kor på titelsangen, der er skrevet af Thomas Helmig…En oplevelse man ikke kan sige nej til!, skriver VUG på sin LinkedIn-profil.
Thomas Helmig siger i en video på VUGs LinkedIn profil: ”Jeg vidste jeg ville have et børnekor til at synge med på sangen, og jeg er så gammel, at jeg kan huske Kattejammer Rock.”
Thomas Helmig og hans folk spurgte derfor VUG, om deres børnekor ville være med, og han blev vildt glad, da de sagde ja. – Hvilket han betragter som et stort kvalitetsstempel.
Der er planlagt premiere på ’Børnene fra Sølvgade’ i efterårsferien i år.