Vælgermøde” med fokus på børnepolitik og daginstitutioner

Spifo inviterer til børnepolitisk paneldebat på Hyltebjerggaard i Vanløse den 21. marts, kl. 19.30. Foreløbig er der tilsagn om paneldeltagelse af Folketingskandidater fra otte af de opstillingsberettigede partier, herunder fra de nuværende Folketingsmedlemmer Marianne Jelved (Radikale), Pernille Bendixen (DF), Helle Bonnesen (C), Jacob Sølvhøj (EL) og Caroline Magdalene Maier (Alternativet).

Spifo, der har kontor i Vanløse, har inviteret Folketingskandidater fra alle de opstillingsberettigede partier til det nært forestående Folketingsvalg til at deltage i en børnepolitisk paneldebat med fokus på Selvejende og Private daginstitutioner, Formålet med dagtilbud, Minimumsnormeringer, Afbureaukratisering m.m.m.

Da Folketingsvalget skal være afviklet om under 100 dage, er der reelt tale om et af de første ”Vælgermøder” i København. Spifo opfordrer forældre, pædagoger og alle andre, der interesserer sig for børnepolitik og daginstitutionsforhold til at møde op og være med til at stille spørgsmål til Folketingskandidaterne!

Deltagelse i mødearrangementet er gratis, men kræver forudgående tilmelding pr. mail til Spifo på morten@spifo.dk

SPIFO er en børnepolitiks forening, der har fokus på børn trivsel, udviklingsmuligheder og rammevilkår i daginstitutioner.  Se formål og vedtægt på www.spifo.dk. Spifo arbejder tæt sammen med SPIA, der er administrationsselskab for selvejende og private daginstitutioner. Alle med interesse for det børnepolitiske perspektiv kan være medlemmer af SPIFO. Det være sig institutioner, pædagoger, ledere, forældre m.fl. med tilknytning til selvejende, private og kommunale institutioner.