Første august 2014, tages der hul på den nye skolereform. En skolereform, der som udgangspunkt tilbyder børnene en længere og mere varieret skoledag. En længere skoledag, hvor der tænkes indlæring og fritid ind i et samlet koncept. Dette skal medvirke til, at vore børn får et større fagligt udbytte og en bedre kvalifikation til voksenlivet. Men kan den nye skolereform også give livslæring?

Skolereformen tilbyder en lang skoledag til børnene med vekselvirkning mellem faglæring og bevægelse. Alt tilrettelagt og planlagt af voksne, overvåget af voksne og tidsbestemt af voksne. Undervisningsministeriet skriver det klart: ”De eksisterende rammer afspejler en skole af i går, der bremser for en ambitiøs kvalitetsudvikling af folkeskolen”. Det er altså skolemiljøet og ikke børneperspektivet, der er fokus på.

Et velfungerende voksent menneske, har både faglig viden og livsviden. Den faglige viden er der taget højde for, men der er ikke talt meget om vigtigheden af, at give børn livserfaring i denne sammenhæng. Vi bakker op om vigtigheden af, at den danske folkeskole skal kvalitetsudvikles, men det er vanskeligt at se, hvor den skal udvikle sig hen, hvis målet alene er, at børnene og de unge skal kvalificere sig til ungdomsuddannelser og videregående uddannelser.

De to arenaer vore børn og unge tilbydes, når den nye skoleform træder i kraft, er et styret skolemiljø efterfulgt af et hjemmemiljø, hvor der ofte er ligeså meget voksenstyring og opmærksomhed. Livsviden gives i de relationer, hvor børn og unge får lov at gøre deres egne erfaringer. Hvor de får prøvet handlinger og argumenter af i forhold til kammerater, uden at der står en voksen med facitlisten. Hvor de får udfordret sig selv, uden at vide, hvordan eller om man ”lander”. Og så bør det være en menneskeret, at have tidspunkter på dagen, hvor man bare har lov til at bestemme over sig selv.

Loven mangler muligheder for bare at være. Et frirum for børnene. Ikke mindst de boglig svage børn risikerer, at få det rigtigt svært. Børn, der i dag nyder godt af et miljøskifte til fritidshjemmene, når den svære skoledag er slut. Vi kender ikke konsekvensen af den nye lovgivning. Det ser vi først om mange år. Et fagligt løft alene, skaber ikke det hele menneske. Bekymringen kan være, om der i virkeligheden, er sat et landsdækkende pilotprojekt i gang?

Karen Skau Meincke, faglig rådgiver.