Ved fremlæggelsen af finanslovforslaget sidste fredag kom det frem, at regeringen ville afsætte 100 mio. kr. til forbedring af vilkårene for private pasningsordninger og privatinstitutioner. Nu viser nye detaljerede oplysninger fra Børne- og Undervisningsministeriet, at det drejer sig om ialt 180 millioner; 100 mio. kr. til private daginstitutioner og 80 mio. kr. til private pasningsordninger. Læs her hvad pengene skal bruges til.
Det er ikke alle detaljer der er tid og plads til at fremlægge i forbindelse med præsentation af et finanslovforslag.
Som vi skrev i et tidligere opslag, hvor vi omtalte de 1,5 milliarder kr. til flere pædagoger og nedsættelse af forældrebetalingen, fremgik det dog at regeringen ville forbedre vilkårene for private dagtilbud for ialt 100 mio. kr.
Om dette skrev vi: “Det er dog ganske uklart hvad disse 100 mio. årligt skal bruges til, og hvordan de vil blive fordelt imellem private pasningsordninger og private daginstitutioner”.
Et nyhedsbrev på Børne- og undervisningsministeriets hjemmeside fortæller imidlertid, at det faktisk ialt drejer sig om 180 millioner, hvoraf de ca. 100 millioner ønskes afsat til specificerede forbedringer af vilkårene primært for private daginstitutioner. Disse 100 millioner fordeler sig på nedenstående områder:
40 millioner kroner til justering af tilskudsberegningsgrundlag for privatinstitutioner. Fremadrettet skal der i kommunernes beregning af tilskud til privatinstitutioner tages højde for værdien af den skattemæssige værdi af standardfradraget for kommunale dagplejere i beregningsgrundlaget for tilskud ud over de eksisterende kommunale nettodriftsudgifter til dagpleje. Det betyder konkret, at privatinstitutioner vil få et øget tilskud.
5 millioner kroner til gennemsigtighed i beregning af tilskud til daginstitutioner, hvor kommunerne forpligtes til at offentliggøre de beregninger, som ligger til grund for beregningen af tilskud til privatinstitutioner og selvejende daginstitutioner.
5 millioner kroner til bedre oplysning til børnefamilier om tilskudsviften, hvor kommunerne forpligtes til aktivt at oplyse forældre om tilbudsviften i hele kommunen med henblik på at udbrede kendskab til de forskellige tilbudstyper.
25 millioner kroner i 2026 og 20 millioner kroner årligt i 2027-29 til opkvalificeringspulje målrettet private pasningsordninger og privatinstitutioner med henblik på at styrke kompetenceudviklingen af pædagogisk personale i privatinstitutioner og private pasningsordninger.
25 millioner kroner til engangsløft at den eksisterende opkvalificeringspulje målrettet pædagogisk personale i dagtilbud i 2026, hvor puljen hæves med 25 mio. kr. i 2026.
Nedsættelse af ekspertgruppe der skal komme med forslag til ændring af dagtilbudsloven, der kan tydeliggøre formål, faglige ambitioner og krav til det pædagogiske indhold og dermed fremme den pædagogiske kvalitet.
6 millioner kroner årligt til at videreføre og udvide kvalitetsundersøgelser i dagtilbud. Undersøgelser skal gennemføres hvert fjerde år og også omfatte selvejende daginstitutioner og privatinstitutioner. Tiltaget følger bl.a. op på Trivselskommissionens anbefalinger, og 3 mio. kr. er afsat i regi heraf.
Læs hele ministeriets nyhedsbrev
Spifo og SPIA hilser disse forbedringer særdeles velkomne. Det er jo netop sådanne tiltag vi har råbt på og arbejdet for i flere år.
Det er rigtig gode takter, men tilsyneladende lægges der ikke op til et opgør med problemstillingen om, at dagplejeudgifterne skal indgå i beregningsgrundlaget for tilskud til vuggestuebørne i private daginstitutioner. Dog åbnes der op for, at dagtilbudsloven ønskes ændret på visse punkter. Og i den forbindelse kan problemstillingen måske blive inddraget i de politiske forhandlinger herom.
