Efter forslaget skal der ansættes ca. 1.400 ekstra pædagogiske medarbejdere i daginstitutionerne, og den maximale forældrebetaling skal nedsættes fra 25% til 21,3%. Desuden foreslår regeringen, at der afsættes ca. 100 mio. årligt til forbedrede vilkår for privatinstitutioner og private pasningsordninger.
De to største og dyreste nyheder i Finanslovforslaget indenfor dagtilbudsområdet er, at der afsættes i alt 1,1 milliard kroner årligt til mere ledelse og mere pædagogisk personale – og at en halv milliard at de 1,1 mia. afsættes til nedsættelse af den maksimale forældrebetalingsandel fra 25 pct. til 21,3 pct.
Om disse to forbedringer hedder det kortfattet i udspillet:
Mere ledelse og mere pædagogisk personale sker ved, at pædagogiske ledere udgår af opgørelsen af minimumsnormeringer. Det vil medføre krav om, at der, med udgangspunkt i den nuværende fordeling af pædagogisk personale, vil skulle ansættes knap 1.400 årsværk for at kunne opfylde lovkrav til minimumsnormeringer.
Der afsættes ca. 0,4 mia. kr. årligt til yderligere nedsættelse af den maksimale forældrebetalingsandel fra 25 pct. til 21,3 pct., så det bliver billigere at være børnefamilie. Den samlede nedsættelse af forældrebetalingen svarer til en gennemsnitlig årlig nedsættelse pr. barn i daginstitutioner og dagpleje på omkring 3.200 kr.
Endeligt lyder der gode takter i forhold til de private dagtilbud, for her fremgår det af udspillet:
For at understøtte en fortsat bred vifte af tilbud forbedres vilkårene for privatinstitutioner og private pasningsordninger. Der afsættes en ramme på ca. 100 mio. kr. årligt.
Det er dog ganske uklart hvad disse 100 mio. årligt skal bruges til, og hvordan de vil blive fordelt imellem private pasningsordninger og private daginstitutioner.
I en pressemeddelelse udsendt et par dage før fremlæggelsen af finanslovforslaget skrev økonomiminister Stephanie Lose (V) dog således:
”Regeringen lægger i sit kommende finanslovsforslag op til at ændre spillereglerne for private dagtilbud. Fremover skal kommunerne forpligtes til at offentliggøre de beregninger, der afgør, hvor stort et tilskud børn i private børnehaver og vuggestuer får.
Vi skal have gjort op med forskelsbehandlingen mellem private og offentlige pasningstilbud.
Det er ikke et mål i sig selv, at man som familie vælger en bestemt slags pasning til børnene, og der er både offentlige og private pasningstilbud af høj kvalitet. Men vi skal sikre, at danskerne frit og uden urimelig forskelsbehandling kan vælge lige præcis det dagtilbud, der passer bedst til dem og deres familie”.
I SPIA og Spifo glæder vi os til at følge nøje med i de politiske forhandlinger omkring de 100 mio. kr. årlig til forbedringer i de private dagtilbud, og vi vil arbejde for at det bliver udmøntet gennem lovgivning.
