Da vores leder gennem mange år går på pension, søger vi en leder til at fortsætte hendes gode arbejde.
Nordtoftegaard er en lille velfungerende selvejende institution med 50 børn fordelt på 2 stuer.
Vi har opsamlingssted i et gammelt stråtækt hus ved Utterslev Mose. Herfra kører vi ned til Jersie, hvor vi har et dejligt sted med højt til loftet både ude og inde. Her veksler vi mellem mere strukturerede temaforløb og dage hvor vi tager udgangspunkt i børnenes behov, interesser, vind og vejr. Vi tænker udelivet og natur er godt for børnenes udvikling. Vi tænker i fællesskaber og arbejder aldersopdelt med lille-, mellem og storegruppe.
Hvad kan vi tilbyde.
En institution som er velfungerende og har en god kultur.
En personalegruppe som har en stærk faglighed og stor erfaring gennem mange års samarbejde. Vi er en blandet gruppe af køn og alder og vores samarbejde er eksemplarisk og ligeværdigt. Vi kan lide at grine sammen og har skabt et godt kollegialt og fagligt arbejdsmiljø.
Personalegruppen består pt. Af 5 pædagoger og 3 medhjælpere.
En bestyrelse som er aktiv og engageret.
Forældre som er tilfredse og altid deltager aktivt i vore arrangementer.
Et stærkt ledernetværk i vores bydel, som du bliver en del af.
Tilknyttet SPIA som løser administrative og juridiske opgaver for Nordtoftegaard.
En ugentlig fridag, da møder og arrangementer er lagt ind i din arbejdstid.
Hvad forventer vi.
At du har en pædagogisk uddannelse, gerne med videreuddannelse i ledelse.
At du er engaret faglig kompetent leder og kan give sparring ift. Pædagogiske problemstillinger.
At du har erfaring med den administrative del af lederfunktionen.
At du har lyst til at forsætte det gode børneliv i Nordtoftegaard, som vi igennem mange år har udviklet i fællesskab og være i tæt kontakt med personale, forældre og børn.
For at aftale besøg ring til leder Hella og pædagog Henrik på telefon 5613 1006.
For flere oplysninger se www.nordtoftegaard,dk
Seneste ansøgningsfrist: 7.4.2026. Send din ansøgning til cl8x@kk.dk
Du vil blive ansat efter gældende overenskomst.

