Københavns Kommune skal rette op på den sjuskede og fejlfyldte beslutning om at lukke en række børnehaver og vuggestuer, skriver Annette Louise Foltmann, direktør i SPIA, i debatindlæg på Altinget:BØRN.
Debatindlægget er publiceret på altinget.dk: https://www.altinget.dk/boern/artikel/direktoer-i-konsulenthus-det-er-sjusket-og-forkert-naar-politikerne-vil-lukke-gode-boernehaver Men vi bringer det også fuldtekstet her:
Forældre i SPIA’s selvejende børnehaver i København, som for nylig fik den hårde besked, at kommunen vil lukke deres dagtilbud, har haft travlt med at indgive høringssvar inden for fristen mandag.
Men frustrationerne skyldes langt fra kun, at kommunen vil lukke gode dagtilbud ned om ørerne på familierne.
Forvaltningens grundlag for udvælgelsen af de enkelte institutioner er nemlig fyldt med faktuelle fejl og decideret vildledende fremstilling.
Forældrebestyrelserne i institutionerne har fundet mange forkerte eller manglende tal om dagtilbuddene om alt fra pædagogandel til søgningsprocent, kvalitet og tilsyn. Derudover er forskellige institutioners tal er til tider blandet sammen.
I et eksempel fra Nordtoftegård virker den angivne ‘søgeprocent’ ikke gyldig, for Nordtoftegård kan på grund af udflytterbørnehavens adresse i Jersie ikke søges frem på pladsanvisningens hjemmeside.
Samtidig fremgår det ikke af forvaltningens indstillingsmateriale, at der er nogen af institutionerne på lukningslisten, der er under længerevarende skærpet tilsyn eller præget af forældreflugt.
Det er mærkeligt, når kriterier som ‘pædagogisk kvalitet’ og ‘forældresøgning’ hævdes at være vægtet i udvælgelsen.
Begrundelserne for at udvælge og lukke eller nedjustere enkelte tilbud er ikke enslydende, hvis man ser på indstillingsgrundlaget som politikerne i Børne- og Ungeudvalget har modtaget, sammenlignet med det, som institutionerne har fået til baggrund for deres høringsbreve.
Det virker altså lemfældigt og ulogisk, og det fører let til spørgsmålet: Hvad er det reelt for nogle hensyn og overvejelser, der ligger til grund for udvælgelsen af dagtilbud til lukning?
Sidst men ikke mindst er man er gået væk fra gængs praksis om at opslå alle høringssvar på kommunens høringsportal, så de nu i stedet afgives til en mail.
Forældrene er derfor blevet usikre på, om politikerne rent faktisk får deres svar og anmærkningerne om de mange fejl i indstillingsgrundlaget.
Hvordan skal forældre og politikere på denne baggrund have tillid til, at de er tilstrækkeligt oplyste til at kunne tage demokratisk stilling til lukningen af de udvalgte dagtilbud?
Skal vi lukke pædagogiske fyrtårne?
Flere af institutionerne, der er udvalgt til at dreje nøglen om, er populære, velfungerende kvalitetstilbud, som forældrene selv driver eller har engageret sig i i årtier. 13 ud af de 33 truede tilbud er ‘selvejende institutioner’.
Mange er såkaldte udflytterbørnehaver, hvor børnene kommer ud i naturen.
Den type tilbud er særligt relevante lige nu, hvor vi står i en trivselskrise og har dokumenteret viden om, at det er sundt for børn at være i tæt samspil med naturen. Forskningen taler for en positiv effekt af skovbørnehaver, som mindsker risikoen for almene og psykiske sygdomme hos børn.
Samtidig med at Københavns Kommunes forvaltning søsætter et projekt om inkluderende børnefællesskaber, lukker man også ned for børnehaver, der er kendt for at være særligt gode til at løfte den opgave.
Blandt de lukningstruede er børnehaver, der har fået målt deres kvalitet til at være meget høj sammenlignet med andre tilbud i kommunen; et af de udpegede dagtilbud er i dag blandt kommunens top fem bedste dagtilbud.
Hvordan kan det være, at man ønsker at lukke pædagogiske fyrtårne, når besparelserne ved det er ganske beskedne sammenlignet med tabet af unik institutionskultur?
Hvorfor er hovedstaden lige ved at fjerne gamle kvalitetsbørnehaver, der er opbygget over årtier til netop at kunne rumme alle hovedstadens børn?
Mangfoldige dagtilbud til familierne
I SPIA har vi i et høringssvar til kommunen gjort det klart, at vi mener, at kommunen nu bør investere i dagtilbudsområdet frem for at beskære det.
Økonomiaftalen for 2025 mellem regeringen og KL giver kommunerne et historisk løft i servicerammen med 3,4 milliarder kroner til styrkelse af kernevelfærden, så pengene til en styrkelse af børneområdet kan findes.
Et oplagt sted at starte vil være at se på de 33 dagtilbud, som forvaltningen har indstillet til lukning.
Borgerrepræsentationens politikere bør i de kommende budgetforhandlinger sikre, at Københavns Kommune også fremover kan tilbyde højkvalitetsbørnehaver og en mangfoldig institutionskultur, der afspejler hovedstadens familier og deres behov.
Økonomien er et spørgsmål om prioritet.
