Timothy Joseph Munslow – til daglig bare kaldet ”Tim” – har efter et 42 år langt arbejdsliv i den pædagogiske verden, heraf de sidste 7 år som leder af den SPIA-tilknyttede, private daginstitution, Lærkehuset i Æbeltoft, valgt at trække sig tilbage. Tim, der er fra Storbritannien, og taler danske med en charmerende britisk accent, kalder sig nu ”a retired gentleman, og har i anledning af sin pensionering med udgangen af april i år sendt denne afskedshilsen til SPIA og alle gode kolleger:
Så kom dagen, hvor jeg skal gå på pension efter et liv i den pædagogiske verden i 42 år! Og sikke et liv, fuldt med så mange oplevelser. Det meste af tiden har jeg arbejdet som pædagogisk leder på tre steder og som dagtilbudsleder i det kommunale, og her i de sidste 7 år som leder af den private institution Lærkehuset i Ebeltoft.
Den gang jeg startede som ny leder var der ikke noget, der hed ”leder-uddannelse”. Nej du – man var bare ansat som en, der skulle lede institutionen efter de bedste evner og det gjorde jeg så. Pædagogikken var ikke bestemt af højere magter, det var noget man drøftede på et personalemøde og forsøgte at blive enige om, og det var bestemt ikke altid nemt.
Men på trods af de evige diskussioner synes jeg selv, at det var berigende at arbejde sammen med de personaler, som ville noget med deres arbejde. Gode relationer mellem børn og voksne var til stede, og forældresamarbejdet var lige så tricky, som det er i dag. Så begyndte politikkerne at blande sig mere og mere i, hvad der foregik i daginstitutioner med ny ledelsesstruktur, lovgivning og dokumentationen af det pædagogiske indhold. Tja, fair nok kunne man sige, idet de vil se, hvad de får for deres penge. De stillede krav til os alle, og det var bestemt en kultur-forandring af de store. Jeg var selv med på denne revolution sammen med andre og blev dagtilbudsleder. Jeg var fra denne dag set på som ”kommunens mand”. Jeg tog én lederuddannelse, fik et diplom og holdt en masse teamledermøder m.m., og det gik rimeligt, men efter 6 år og efter en stor reducering i antal af dagtilbudsledere blev jeg igen pædagogisk leder med kontakt til personale og børn. Men freden til at lede stedet var i konstant forstyrrelse, fra både kommunen og staten.
Dokumentations-mani med skabeloner for næsten alt og med særlig fokus på noget nyt hvert år, selv om man ikke var færdig med det sidste års særlige fokus. Uenighed mellem mig og min Dagtilbudsleder var årsagen til, at jeg skulle finde et ny job, og det blev den private institution Lærkehuset i Ebeltoft… mig som skabs socialist i en privat institution!
mig som skabs socialist i en privat institution!
Uforglemmelig er det bedste ord jeg kan beskrive tiden i Lærkehuset med, og det er ment i positiv forstand. Her kunne jeg lede stedet, bruge mine bedste erfaringer i dialog med personale og få støtte fra en forstående bestyrelse. Lederteammøde? tværfagligt arbejde? Nyt særlig fokus? Tja! Lidt men ikke i det omfang, som der var for mig før. Vi gjorde det, når det var nødvendigt. Forståelse for begrebet ” Privat”, og hvad det indebærer, kan misforstås af mange. Er det et sted for de få udvalgte, eller det et sted som drives for profit?
Svaret er enkelt: Nej. Lærkehuset har altid haft sine døre åbne for alle, og bestyrelsen har holdt forældrebetalingstaksten nede på kun at være mellem 50-100 kr. over de kommunale takster.
For at jeg kunne drive Lærkehuset som privat institution, var der behov for administrativ hjælp og faglig bistand i form af jura m.m. Her kan jeg sige, at jeg og Lærkehuset er heldige, da Spia har bidraget med et stabilt administrationspersonale, hvor kendskabet til Lærkehusets almene drift har hjulpet meget. De har også bidraget med faglig indsigt og fortolkning af de love som politikerne sender afsted, og de er parate til at kæmpe for sagen, når f.eks. forskelsbehandling mellem de private og kommunale institutioner popper op, f.eks. Covid bevillinger, minimumsnormeringer, hvor vi alle sammen var presset.
Spia var medvirkende til, at mit job som leder var nemmere
Spia var medvirkende til, at mit job som leder var nemmere, og selvfølgelig kan man sige, at det er, hvad man betaler Spia for, men jeg synes at pengene er godt givet ud.
Nu er jeg lige startet tilværelsen som pensionist (a retired Gentleman), og den ny leder Nanna Lindberg er på plads. Spia er klar til at vejlede hende i de forskellige opgaver og tidsfrister, der er i den daglige drift og det er godt. De udfordringer som vil komme hen ad vejen for hende som leder, er det rart for mig at vide, at hun ikke står alene med. Jeg ønsker hende alt mulig held og lykke.
Til sidst vil jeg sige, at jeg har haft en fantastisk tid, både som pædagog og leder og sammen med alle de personer, og i særdeles de børn, som over de mange år har beriget mit liv med så mange positive oplevelser.
Tusind tak for at jeg har haft lov til at kende Jer.
Tim i selskab med Lærkehusets personale, til afskedsmiddag hjemme i hans private hjem.
