Den oprindelige indstilling fra kommunens Børne- og Ungdomsforvaltning om lukning af 33 institutioner er ændret til 15. Kommunen har modtaget over 1000 høringssvar fra forældre, ledelser og bestyrelser, og de har medfødt en række ændringer i det oprindelige forslag, som har ført til færre lukninger. Høringsprocessen har virket efter hensigten i forvaltningsloven.
Af: Annette Foltmann, direktør i SPIA – Tirsdag den 25. juni 2024
Overborgmester Sophie Hæstorp Andersen havde indkaldt til et ekstraordinært møde i Borgerrepræsentationen i morges for at fremskynde en afgørelse om institutionernes skæbne og skabe “tryghed og sikkerhed for Københavns børnefamilier og for kommunens dygtige medarbejdere”.
Hensynet til en hurtig afgørelse – der kan nedtone usikkerhed og frustration – er åbenbart mere væsentligt – end hensynet til den retssikkerhed, der ligger i en afgørelse truffet på et sagligt, korrekt og veloplyst grundlag. Det er en dybt bekymrende prioritering fra en overborgmester i landets største kommune, der gerne skulle borge for forvaltningsmæssig kvalitet og retssikkerhed i såvel sagsbehandling, som i politiske beslutninger. Og hvor man som borger i kommunen gerne skal kunne have tillid til, at uvæsentlige hensyn ikke har spillet ind i forvaltningens behandling af sagen.
Men forvaltningens indstillingsmateriale til det politiske udvalg var alvorligt fejlbehæftet, og selvom forvaltningen efterfølgende er blevet bekendt med fejl og mangler under høringsperioden, blev materialet ikke rettet efterfølgende, men genpræsenteret til udvalget den 19.06.2024. F.eks. var konkrete data om de selvejende institutioners pædagogandele stadig ikke oplyst i bilaget ”Pædagogandel og personaleomsætning”. Det er ikke godt nok!
Vi er rigtig mange, der glæder os over at flere udflytterbørnehaver er blevet reddet, og at de kan gå sommerferien i møde med den vished. Men vi er flere, der sidder tilbage med en bekymring for, om vores politikere bliver behørigt og loyalt oplyst af forvaltningen, og hvilket oplysningsgrundlag de træffer deres beslutninger på. En bekymring, der ikke er uvæsentlig i et kommunalt demokrati anno 2024.
