Ny LEDER af BROBÆKHUS BØRNEHAVE
– Er du til ude liv og ture, så er det måske dig vi søger
Vi søger en leder til vores selvejende institution Brobækhus da vores leder gennem mange år går på efterløn.
OM OS
Vi vægter udelivet meget højt – året rundt og i alt slags vejr – fordi det både giver ro til fordybelse og det styrker selvværd og gruppefølelse gennem fysisk aktivitet. Udelivet giver også børnene mulighed for uforstyrret leg gennem længere tid og med færre konflikter.
Vi vægter også udflugter højt og hver stue har ugentlige faste ture til svømmehal og skøjtehal ligesom museer, skove, strande mv. besøges flittigt.
OM JOBBET
Som ny leder i Brobækhus bliver du en del af en børnehave med mange stolte traditioner, høj pædagogisk kvalitet og en erfaren og velfungerende medarbejder gruppe.
For at blive en succes i jobbet er det vigtigt, at du har erfaring med at arbejde for en selvejende institution og ved, hvilken modstand der kan være. Da vi gør tingene lidt anderledes stiller det krav til, at du skal have mod til at stå fast ved dine holdninger også når der kommer pres udefra.
Du kommer til at arbejde i en flad organisatorisk struktur hvor alle arbejder sammen om at skabe de bedst mulige rammer og betingelser for et godt og udfordrende børneliv. Da alle er meget lige kan du også forvente, at du får en aktiv rolle i forhold til børnene – både gennem din daglige deltagelse på stuerne hjemme i børnehaven og på de ugentlige ture.
Som leder i Brobækhus forventer vi, at du har et højt pædagogisk niveau kombineret med ledererfaring og at du derfor:
- Er inspirerende, motiverende og skaber arbejdsglæde
- Inddrager medarbejdernes kompetencer og uddelegere opgaver herefter
- Udvikler medarbejdere personligt og fagligt og kan give pædagogisk sparring
- Kommunikerer tydeligt både mundtligt og skriftligt
- Kan håndtere administrative opgaver med en god økonomisk indsigt og forståelse
- Er fortrolig med brugen af computer, excel, word mv.
- Er synlig i forhold til børnene, forældre og personale
- Er uddannet pædagog og har erfaring med pædagogisk arbejde samt relevant lederuddannelse
PRAKTISKE FORHOLD
Bestyrelsen vil være din kommende arbejdsgiver og sammen skal vi sikre at vi opnår de bedste betingelser for vores børn – med sammenhæng mellem både kvalitet og økonomi. Du vil blive ansat og aflønnet efter gældende overenskomst. I forbindelse med ansættelsen vil vi indhente straffe- og børneattest.
For yderligere oplysninger om Brobækhus se www.brobaekhus.dk. Du er også velkommen til at kontakte bestyrelsesformand Peter Theisen på telefon: 30 75 06 91.
Ansøgningsfrist er søndag den 10. september. Send din ansøgning og CV samt relevante bilag til brobaekhusbestyrelse@gmail.com