Institutionsledere i opråb: Giv ensartet støtte til alle dagtilbud
Fremtiden byder på færre pædagoger og flere børn. Samtidig er de private og selvejende daginstitutioner ved at blive udsultet. Kommunerne bør sikre ensartet støtte – uanset om dagtilbudene er offentlige, selvejende eller private, skriver en række institutionsledere.
Debbie Bisgaard, Heidi Normann Bech, Dorte Ris m.fl.
Se alle afsendere i faktaboksen længere nede i indlægget
Kampen for tilskud
Samtidig skal vi kæmpe med kommunerne om vores tilskud, hvor vi oplever en tendens til at kommunerne presser vores tilskud så meget i bund, at det minder om en bevidst udsultning af os.
For hvordan kan det være, at vi flere steder ikke får et administrationstilskud på mere end 2 procent, når vi kan læse, at det i det offentlige nærmer sig 20 procent af udgifterne til et barns pasning?
Et konkret eksempel fra vores kreds er fra København. Her får et barn fra Hvidovre Kommune i institutionen Lillekilde 2.720 kroner mindre per måned i tilskud, end et barn fra Københavns Kommune.
På den måde går institutionen ved indskrivning af et barn fra en anden kommune glip af, hvad der nogenlunde svarer til en månedsløn for en pædagog på årsbasis.
Dertil kommer, at mange kommuner ikke tilbyder adgang til samme ressourcer til de frie tilbud, som de offentlige er en del af. Alt fra adgang til PPR og støttepædagoger til børn med særlige behov til sprogstøtte, puljer til forbedring af dagtilbud og svømmehals-entréer går i kommunerne uden om de børn, hvis forældre har valgt et frit dagtilbud.
Indlægget er skrevet af:
- Annette Foltmann, stifter, SPIFO og SPIA
- Debbie Bisgaard, Troldehulen, Esbjerg
- Heidi Normann Bech, Onkel og Tante, Vejle
- Dorte Ris, Hasselhuset, Gedved
- Sophia Gravenhorst, Dansk Tysk Børnehus, Frederiksberg
- Vinni Jacobsen, Henvi Husene, Horsens og Silkeborg
- Henrik Buemann, Villa Kulla og Lønneberg, Frederiksberg
- Sharmila Mukherjee, Tinytots, København og Gentofte
- Rikke Rosengren, Børneøen Bonsai, København og Gentofte
- Marianne Fogelstrøm, Lillekilde, København
- Radhika Larsen, Rooftop, København
- Abbas Abdallah, Børnehuset LEO, Brønshøj