I Spia har vi forståelse for regeringens udspil om en ny folkeskole, der med fokus på børnenes faglige indlæring, skal skabe den bedst uddannede generation i Danmark nogensinde. Det er et ambitiøst projekt, som sikkert vil give god mening i visse skoler i udsatte områder af landet, mens det i andre skoler vil sætte børnenes fritidsliv under pres og skabe en ensidig vægtning af de kvalifikationer, der udelukkende forespørges på arbejdsmarkedet.

I Spia er vi bekymret for, hvilke konsekvenser en heldagsskole vil få, hvis vi får en generation, der ikke igennem fritidspædagogikken har fundet aktiviteter, personlige interesser, vanskaber og værdier igennem leg, sport og musikskoler, der vægter deres menneskelige udvikling.  Fritidspædagogikkens sigte er at medvirke til at skabe hele mennesker, der også har et værdifuldt liv udenfor arbejdsmarkedet, med aktiviteter og glæder på de områder, som hører ind under privatlivets sfære.

Den tyske sociolog Jürgen Habermas opererer med 2 begreber. Det ene er systemverdenen, som er samfundet og arbejdslivets område, hvor lovgivere kan detailregulere for at beskytte eller fremme visse interesser. Systemverdenen er udelukkende strategisk og formålsorienteret. Det andet begreb er livsverdenen, som er det sted, hvor det enkelte menneske kan indrette sit liv med ikke-formålsrettede aktiviteter, som giver mening, værdi og livskvalitet for den enkelte. Fjollet leg og meningsløst tidsfordriv kan føre til væsentlige oplevelser, erkendelser og indsigter for den enkelte, hvis værdi vi samfundsmæssigt kun kan måle på sigt – i form af menneskelig trivsel, kreativitet og opfindsomhed. Fritidspædagogikken har derfor en vigtig pædagogisk funktion med at facilitere børnenes livsverden og sikre, at barndommens land ikke bliver et sted, hvor børnene kun bliver set, målt og vejet med systemverdenens øjne.