I et debatindlæg i Alinget i dag skriver SPIA, at det er en fuldstændig meningsløs administrativ byrde, at selvejende daginstitutioner skal kontrolleres for hvidvask fra flere forskellige aktører, når lovgivning er tiltænkt en helt anden målgruppe.
Debatindlægget er forfattet af Annette Louise Foltmann, direktør i SPIA og Andrea Rask Fribert, stud. Scient.pol.
Debatindlægget ligger muligvis bag en en betalingsmur på Altinget.dk. Vi linker dog for god ordens skyld til den originale artikel her
Men nedenstående bringer vi SPIA-debatindlæggets fulde tekst:
Hvidvaskloven har til formål at forhindre, at virksomheder tager del i økonomisk kriminalitet eller finansiering af terror. Økonomisk kriminalitet og terrorfinansiering er ord de færreste vil forbinde med selvejende daginstitutioner. Alligevel er de samme selvejende daginstitutioner i dag underlagt en massiv hvidvaskkontrol fra deres administrationsselskab, revisor og bank. Det er en meningsløs byrde, der både er overflødigt og administrativt bebyrdende.
Selvejende daginstitutioner er i udgangspunktet allerede underlagt økonomisk kontrol og tilsyn i kraft af deres driftsaftale med kommunen. Kommunen visiterer børn og tilskud til institutionerne, som igennem deres administrationsselskab indsender økonomiske rapporter tilbage til kommunen i et tæt samarbejde.
Administrationsselskaber som SPIA hjælper institutionerne med bl.a. regnskab, bogføring, løn mv. Vi kontrollerer, at der er relevante bilag bag institutionens indkøb og at alle indkøb dokumenteres og bogføres iht. gældende regler. Desuden er daginstitutioners økonomi ofte så stram, at den skal styres med hård hånd, for at slå til.
Institutionerne er således allerede blevet set grundigt efter i sømmene, før hvidvask-kontrollen fra banken finder sted. Bankerne udsender breve til institutionernes e-Boks, hvor de tegningsberettede i bestyrelsen skal legitimere sig med ID og besvare 7 siders – for dem irrelevante spørgsmål om institutionens forretningsomfang, som skal indsendes til banken inden udløbet af en frist på 7 dage, ellers lukker banken institutionens driftskonto! Spørgsmålene omhandler, om der i bestyrelsen sidder politisk eksponerede personer? Om ”foreningen” er registreret i CVR-registret? Hvad ”foreningens” formål og målgruppe er? Hvilke produkter ”foreningen” sælger? Om ”foreningen” har tilknytning til udlandet, og forventer overførsler fra udlandet? Osv. osv. Spørgsmål der fremsendes i hvidvaskningsøjemed, er fuldstændig meningsløse for en selvejende daginstitution. Hvis daginstitutionen ikke får indsendt dokumentationen i tide, kan banken lukke kontoen, hvorved ansatte i institutionen ikke får udbetalt deres løn og regninger ikke bliver betalt, førend vi i en feberredning har fået kontakt med banken og indsendt den efterspurgte dokumentation. I en travl hverdag, hvor omsorg for børnene burde fylde allermest, er det himmelråbende spild af alles tid!
I slutningen af året kommer revisionsselskabet på banen i december ifm. udfærdigelse af årsregnskabet og her gået den samme hvidvaskningsmølle i gang igen.
Hvidvaskkontrol af selvejende daginstitutioner tackler et ikkeeksisterende problem og fører kun til administrativ belastning for institutioner og deres forældrebestyrelser.
Daginstitutionerne drives af forældrebestyrelser, som kun kan deltage i bestyrelsesarbejdet i den periode, hvor deres barn går i institutionen. Da småbørnsforældre er mere presset end andre borgergrupper, er det en et naturligt vilkår, at bestyrelsesmedlemmer hyppigt kan udskiftes. Hver gang der udskiftes et medlem i forældrebestyrelsen, skal der registreres nye ”reelle ejere” på virk. dk, så navne og data stemmer overens for hvidvaskningsaktørerne. (Bogholdere, banker og revision) Det er et endeløst tilbagevendende sisyfosarbejde.
At lovgivningen med hvidvask ramme de selvejende daginstitutioner, er ikke bare irrationelt. Det er også tids- og ressourcekrævende for alle parter og udgør sammenlagt en betydelig administrativ byrde. Kun for at opfylde en lovgivning, der er tiltænkt en hel anden målgruppe.
Lovgivningen er tiltænkt virksomheder og foreninger, som udgør en risiko for hvidvask og terrorfinansiering. Det er en risiko, som de fleste nok kan anerkende, at daginstitutioner næppe kan udgøre. Det giver derfor ingen mening at holde fast i, at de selvejende daginstitutioner skal være omfattet af samme lovgivning, og at både banker, administrationsselskab og revision skal udføre sammen hvidvaskkontrol af en børnehave, som kommunen allerede fører kontrol med.
Alle de ressourcer, som i dag tvinges til hvidvaskkontrol, er ressourcer som ellers kunne have været brugt på formål, som kunne komme institutionerne til gavn.
Kontrol for kontrollens skyld fører til frustration, afmagt, unødvendige arbejdsbyrder og gavner hverken tilliden til lovgivere eller samfund.
Annette Louise Foltmann og Andrea Rask Fribert,Hhv. Direktør i SPIA og stud.scient.pol
Samtidig betyder hvidvaskkontrollen, at det bliver unødvendigt besværligt for forældre at tage del i bestyrelsesarbejdet, og det kan afskrække flere fra overhovedet at melde sig. De selvejende daginstitutioner må således betale en høj pris for vedligeholdelsen af et meningsløst system uden værdi, som på kafkask vis er skabt af teknikaliteter fremfor realiteter.
Kontrol kan være godt og nødvendigt. Men hvis vi vil have et system, der velfungerende og effektivt, skal det give mening. Kontrol for kontrollens skyld – fører til frustration, afmagt, unødvendige arbejdsbyrder og gavner hverken tilliden til lovgivere eller samfund.
