Er du en leder med visioner og formår du, at vende gode ideer til konkrete handlinger? Kan du være med til at stå i spidsen for en fortsat udvikling af pædagogikken en fælles kultur i Børneriget? Så er du måske vores nye leder…
Vi søger lige nu en leder til den selvejende institution Børneriget, der brænder for at skabe resultater i tæt samarbejde med personalet.
I Børneriget arbejder vi for at skabe de bedste rammer for både børn og personale, hvor der er mulighed for at udfolde både sine fysiske og kreative sider.
Vi forventer, at du har et højt pædagogisk niveau kombineret med solid ledererfaring og du er derfor en inspirerende og god sparringspartner både for personalet, bestyrelsen og forældrene. Du er med til at skabe gode og trygge rammer, som kan fremme børnenes og personalets udvikling.
Vi forventer, at du besidder følgende kvalifikationer, egenskaber og kompetencer:
Ledelsesmæssige kvalifikationer
- er engagerende, motiverende og skaber arbejdsglæde
- formår at skabe en positiv sammenhæng mellem mål, værdier og dagligdag
- formår at bringe medarbejdernes kompetencer i spil gennem tillid, dialog, inddragelse og anerkendelse
- sætter en ære i at udvikle dine medarbejdere både personligt og fagligt og kan give pædagogisk sparring
- er god til at kommunikere både mundtligt og skriftligt
- formår at sætte en klar retning og samtidig tage de nødvendige beslutninger
- kan lide administrative opgaver og har god økonomisk indsigt forståelse og evne til at prioritere økonomien
- er fortrolig med brugen af diverse IT-udstyr, herunder redigering af hjemmeside
- har evnen til at arbejde positivt, målrettet og konstruktivt i forhold til forandringer
- er synlig i forhold til børn, forældre og personale
- evner at sikre informering, inddragelse af og samarbejde med bestyrelsen Personlige egenskaber
- du er god til at bevare roen og overblikket og kan holde mange bolde i luften på en gang
- du er positiv og har et stort drive
- du er anerkendende, lyttende og har et godt humør
Pædagogiske kompetencer - du er uddannet pædagog og har erfaring med pædagogisk arbejde samt relevant lederuddannelse
- du sætter faglighed højt og arbejder ud fra en anerkendende tilgang til dine medarbejdere og kollegaer
Som den nye leder i Børneriget, kan du forvente at blive en del af…
En institution, som står over for en stor udvikling – med fokus på ansvarlighed og faglighed. En stærk personalegruppe, som ønsker at være med til at præge Børneriget med fokus på, at få udviklet et godt og motiverende arbejdsmiljø og en institution hvor det er attraktivt at være barn. 112 skønne børn og en engageret bestyrelse, som ønsker at udvikle Børneriget og forældresamarbejdet endnu mere, end det er i dag.
Vi tilbyder dig
- mulighed for at sætte dit præg på udviklingen af Børneriget
- en personalegruppe med god energi og visioner for det pædagogiske arbejde
- samarbejde med en aktiv bestyrelse
- glade, aktive og nysgerrige børn
- at blive en del af ledernetværket for selvejende institutioner på Østerbro med fokus på sparring, videndeling, pædagogiske arrangementer og initiativer på tværs af institutionerne
Ansvarsområder
Som leder i Børneriget kommer du til at arbejde tæt sammen med bestyrelsen i institutionen, der har det overordnede ansvar for institutionen og som bliver din kommende arbejdsgiver. Det er jeres primære opgave, at samarbejde om at sikre gode rammer for en god institution, hvor såvel høj pædagogisk kvalitet og økonomi hænger sammen.
Som leder i Børneriget har du det overordnede ansvar for den pædagogiske, økonomiske og administrative ledelse af Børneriget.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst. Ansættelse kræver Københavns Kommunes forudgående godkendelse.
Straffe- og Børneattest
Vi indhenter både straffeattest og børneattester.
Kontakt
For yderligere oplysninger er du velkommen til, at kontakte bestyrelsesmedlem, Line Pedersen på telefon nr. 41761997.
Ansøgningsfrist
Fristen for modtagelse af ansøgning er mandag den 15. august 2016. Send din ansøgning med CV og relevante bilag til borneriget@gmail.com
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler løbende.
Tiltrædelse 1. oktober 2016
Om Børneriget
Børneriget er en selvejende integreret institution med børn i alderen 0-6 år, fordelt på 3 vuggestue stuer samt 3 børnehave stuer med plads til i alt 112 børn heraf 46 vuggestuebørn samt 66 børnehavebørn. Som selvejende institution ligger den overordnede ledelse i Børnerigets bestyrelse, der består af 5 forældre repræsentanter samt to suppleanter og to personale repræsentanter. Den daglige ledelse varetages af en leder, som er ansat af bestyrelsen. Børneriget er tilknyttet Spia, som er en administrativ paraplyorganisation for selvejende institutioner. Børneriget er beliggende på Vordingborggade 25, 2100 København Ø.