SPIA inviterer til infomøder om den nye ferielov

SPIA inviterer hermed til tre temamøder (med samme indhold) om den nye ferielov, hhv.:

  • Mandag den 28/10-19, kl. 9-12, på Hyltebjerggaard, Linde Allé 33, 2720 Vanløse
  • Tirsdag den 5/11-19, kl. 17-20, på Hyltebjerggaard, Linde Allé 33, 2720 Vanløse, og
  • Torsdag den 12/3-20, kl. 10-13 i HERNING, Børnehuset Stjernen, Gilmosevej 20, Tørring, 7400 Herning

På Temamøderne vil SPIA informere om den nye ferielov, der trådte i kraft den 1/9-19 og om overgangsperioden, der strækker sig over perioden 1/9-19 til den 31/8-2020.

Det ene af møderne i Vanløse er, som det ses, et formiddagsmøde og det andet et eftermiddags-/aftenmøde. Dette for at give så mange som muligt af de mange institutioner i Hovedstadsområdet lejlighed til at komme og få en introduktion til de mange nye ting i den nye ferielov.

De væsentligste ændringer i ferieloven drejer sig om:

  • Samtidighedsferie
  • Ændring af ferieår
  • Mulighed for afholdelse af betalt ferie på forskud
  • Virksomhedslukning
  • Udbetaling af optjent ferie
  • Ferietillæg
  • Feriehindring
  • Ny fond: ”Lønmodtagernes feriemidler”

Vi vil komme ind på alle emnerne på møderne, hvor SPIA`s direktør, cand.jur. Annette Foltmann vil stå for orienteringen. – Vi udsender senere en nærmere beskrivelse af indholdet på møderne.

Målgruppen er ledere, souschefer, tillidsrepræsentanter, bestyrelsesmedlemmer og andre fra institutioner tilknyttet SPIA og Spifo, uanset om I kommer fra selvejende daginstitutioner eller private daginstitutioner med eller uden overenskomst.

Tilmelding/Deltagelse er gratis, men kræver forudgående tilmelding, der senest 3 hverdage før det aktuelle møde sendes pr. mail til morten@spia.dk – Ved udeblivelse faktureres et gebyr på kr. 250,-

Psykologordning i Spia

Spia tilbyder en psykologordning, der tilgodeser institutioners behov for psykologbistand, som supplement til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Formålet med ordningen er at støtte institutionernes arbejde med børn, som af forskellige grunde ikke trives. Via Spias psykologordning får man hurtig kontakt og ingen ventetid. Psykologordningen fungerer, som en ”klippekorts-ordning”, hvor man køber ydelser efter behov. Eksempel på klippekort

Læs resten