I det fremlagte budgetforbedringsforslag nr. BU03 foreslår forvaltningen et besparelsesforslag ved at nedsætter det nuværende administrationstilskud til selvejende daginstitutioner fra de nuværende 1,8% til 1,5%.
Forslaget er for det første ikke lovligt, idet kommunen ikke ensidigt kan beslutte at nedsætte administrationsbidraget uden at der foreligger en aftale mellem parterne jfr. Vejledningen til dagtilbudsloven. (Vej nr. 9109 af 27/02/2015 pkt. 393 side 108) Og for det andet er der tale om en fuldstændig urimelig og urealistisk nedsættelse af et i forvejen alt for ringe administrationstilskud.
Udgangspunktet er, at de selvejende daginstitutioner iht. dagtilbudsloven har ret til at modtage et administrationstilskud og i lovgivningen er tilbagefaldsreglen, at de selvejende institutioner skal have et administrationstilskud svarende til 2,1% procent af driftstilskuddet. Reglen er sat efter et skøn over, hvad ministeriet fandt rimeligt dengang og bør være et mindstemål for, hvad en kommune kan give til administration.
For det beløb forestår institutionen selv al administration, som regnskab, bogføring, budgetopfølgning, autoriseret revision af årsregnskab, lønudbetalinger iht. overenskomster og lokale aftaler, ansættelser og afskedigelsessager, ledelses- og bestyrelsesrådgivning med mere. Samtidigt er der kommet flere administrationsopgaver de senere år, som gør arbejdet med administrationen mere kompleks og tidskrævende.
Det er svært at sætte præcise tal på, hvor meget denne administration vil koste, hvis kommunen selv står for alle opgaverne, men kommuner tager mellem 5-10% procent i administrationsgebyr, når de skal varetage administration af opgaver og projekter. Der kan derfor ikke være tale om en ekstraudgift for kommunen, når de selvejende daginstitutioner selv varetager hele administrationsdelen – tværtimod. Hvis kommunen vælger at forringe de selvejende daginstitutioners økonomi, kan det true den enkelte institutions eksistens, og hvis institutionen vælger at lade sig kommunalisere, så bliver den administrative udgift for kommunen betydelig højere end de 2,1% som loven foreskriver som en minimumssats.
Til sammenligning med det lovhjemlede 2,1% administrationsbidrag kan nævnes, at KL i forbindelse med forhandlingerne om minimumsnormeringer udtalte, at det ville koste kommunerne omkring 20% af omkostningen at administrerer sådan en ordning(!)
Når vi taler 2,1% som minimumssats for et administrationsbidrag – så bevidner kommunens udgangspunkt på 5-10% og KLs på 20% om en voldsom tung administrationsudgift i det kommunale regi. Kommunen kunne skabe en ekstraordinær stor besparelser ved at flytte den interne administration på institutionsområdet ud til os eksterne administrationsudbydere. Det var værd at overveje for kommunalbestyrelsen – nu da besparelser skal findes.
Hvis man ser på, hvad hjælpeorganisationer – der traditionelt har en lav administrationsandel – bruger på administration, så ligger de generel på følgende niveau:
- Folkekirkens Nødhjælp: 5,9 %
- Red Barnet: 6 %
- SOS Børnebyer: 5,3 %
- Røde Kors: 5 %
- Dansk Flygtningehjælp: 5,2 %
- Kirkens Korshær: 3 %
Alligevel anses de selvejende daginstitutioners administrationsbidrag for at være et oplagt besparelsesobjekt i forvaltningens budgetbesparelsesforslag, hvor man har en forestilling om, at alle administrationsopgaver vil kunne løftes for et administrationstilskud på 1,5%. Men det er ikke en realistisk forestilling og det bør kommunalbestyrelsens medlemmer gøre sig klart.
De selvejende daginstitutioner bygger på civilsamfundets initiativer – som opstod i 1828 – og er kendetegnet ved at opstå af forskellige lokale behov og værdier. Det er igennem mange års samarbejde mellem forældre, ledelse og det pædagogiske personale at hver selvejende institution har udviklet sin pædagogik og traditioner og på den måde udkrystaliseret en helt særligt og unikt kultur. De selvejende institutioners grundlag med brugerdemokratiets indflydelse og selvbestemmelse har stor betydning for det lokale fællesskab og sammenhængskraft. De selvejende institutioner bidrager til en historisk mangfoldig institutionskultur og det vil være et ufatteligt kulturelt og socialt tab for kommunen, hvis de bliver så presset på deres eksistensgrundlag i Frederiksberg Kommune at de reelt er truet. Det perspektiv bør politikerne i Kommunalbestyrelsen holde sig for øje, når de beslutte besparelsesområder i forvaltningens budgetforslag.
Med venlig hilsen
Annette Louise Foltmann, Direktør, cand.jur.
