Størst trivsel i de selvejende daginstitutioner i København

Medarbejderne i det Københavnske daginstitutioner trives bedre end medarbejderne i de Kommunale institutioner. Det viser en ny Trivselsrapport, der omfatter hele Københavns Kommunes Børne- og Ungdomsforvaltnings institutionsområde.

I trivselsundersøgelsen for 2017 scorer de selvejende institutioner under Børne- og Ungdomsforvaltningen bedre end institutionerne i de kommunale klynger. Mønstret er det samme på samtlige af de opgjorte punkter i rapporterne baseret på en sammenligning mellem rapporterne ”Alle selvejende institutioner” og rapporten ”Alle klynger” (de selvejende klynger er talt med i den førstnævnte rapport).

Der er en forskel i svarprocenterne, der er 65% for de selvejende og 79% for de kommunale klynger. Denne forskel kan formentlig til dels forklares med, at det er frivilligt for de selvejende institutioner at deltage i trivselsundersøgelsen, mens alle kommunale institutioner skal deltage.

De spørgsmål medarbejderne har svaret på, fordeler sig på temaerne:

  • Trivsel og motivation
  • Indhold i arbejdet
  • Samarbejde om den fælles opgave
  • Indflydelse
  • Nærmeste leder
  • Ledelsen
  • Læring og udvikling
  • Håndtering af krav i arbejdet
  • Fysisk arbejdsmiljø

De fleste spørgsmål er besvaret på en gradskal gående fra 1 til 7. Alle spørgsmål er stillet, så en høj score er positivt. Typisk ligger scoren i de selvejende institutioner 0,2 højere end i de kommunale klynger, hvilket er det samme billede, som da trivselsundersøgelsen blev gennemført i 2015.

Alt er dog ikke lyserødt. Rapporten identificerer en række punkter, hvor de selvejende institutioners score er gået ned i forhold til scoren for 2015. Det samme er tilfældet for de kommunale, men for institutionerne som helhed kan årets trivselsrapport være et godt udgangspunkt for at vælge fremtidige fokuspunkter og satsningsområder.

Tre rapporter – en for de selvejende, en for de kommunale klynger og en samlet for BUF`s område – kan downloades hér:

Trivselsrapport BUF 2017 selvejende
Trivselsrapport BUF 2017 klynger
Trivselsrapport BUF 2017