Børn og seksualitet er et emne der har aktualitet, fordi flere sager om overgreb har skabt utryghed blandt forældre og daginstitutionspersonale. Det har medført en del negative konsekvenser på daginstitutionerne:
- Forældre er bange for, at deres børn skal lide overlast.
- Personalet er usikre på, om de overser tegn på overgreb.
- Personales arbejdsmiljø påvirkes, fordi de er nervøse for at blive anklaget.
- Regler for børns kropslige adfærd er med til at begrænser deres muligheder for en naturlige udforskning af deres seksualitet og køn.
Dette dokuments opdrag er at belyse sagen fra børnenes, forældrenes og personalets perspektiv. Håbet er, at oplægget kan bruges som inspiration til at sætte spørgsmålet på institutionernes dagsorden, så børnene kan få mulighed for at få en god oplevelse af deres nysgerrighed på krop, seksualitet og køn, samt at der kan skabes tryghed for forældre og personale.
Forudsætningen for at der opbygges en sund kultur omkring børns seksualitet er, at medarbejderne tilegner sig en konkret viden om børn naturlige seksuelle udvikling. På baggrund af den viden bør der udarbejdes retningslinjer for, hvad børnene må og ikke må på institutionen. Nye medarbejdere og studerende skal informeres om retningslinjerne, således at den tilegnede viden vedligeholdes i for den samlede personalegruppe.
Barnet er født med en seksualitet, forstået som at det fra fødslen har sanselige kropslige seksuelle fornemmelser. Barnet undersøger sin egen fysik og sine sanser – herunder kønsorganer. Det har ingen bevidsthed om, at det er en seksuel handling og har ikke ophidselse og tilfredsstillelse som mål, men kan godt lige at røre ved sine kønsdele. Barnet opfatter nøgenhed som naturligt og er interesseret i sin egen krop og i kønsforskelle. Børn har ikke et begær, der retter sig mod andre, men vil gerne undersøge hvordan andre ser ud.
Normal adfærd hos 0 – 4 år
- Barnet røre ved sine kønsorganer.
- Barnet undersøger forskel på drenge/ piger og mor / far bl.a. ved at kigge på andre når de er nøgne og ved at røre ved andres bryster og køn.
- Barnet kan lide at være nøgen.
- Barnet får erektion.
- Barnet er interesseret i at se andre gå på toilettet.
- Barnet putter ting i skeden eller endetarmen for at se hvordan det føles.
Ved 4 års alderen udvides aktiviteten:
- Barnet interessere sig for familieforhold og kønsroller – de leger rollelege.
- Barnet stiller spørgsmål til kønsdele, bryster, forplantning, graviditet, fødsel.
- Børnene leger doktor/ numselege, hvor de udforsker hinandens kroppe.
- Barnet begynder at bruge frække ord.
Personalet bør tale om krop og køn på en afslappet måde, og når der er en passende lejlighed f.eks. får medarbejdere ofte spørgsmålet: ”Hvordan får man børn”? Giv barnet en enkel og konkret forklar klaring.
For at give børn en naturlig tilgang til deres seksualitet er der vigtig, at de har mulighed for at udforske sig selv og hinanden i daginstitutionen. Personalet bør sætte rammer for børnene, hvad er tilladt, og hvad må de ikke må med deres egen og andre børns krop i institutionen.
Et Eksempel:
I Snuppetoppen må børnene gerne:
- Spørge hinanden om de vil lege numse/ doktor lege
- Sige nej til noget de ikke vil være med til
- Gå ud af legen når de ikke har lyst til at være med mere
- Tage tøjet af / være nøgne når de bader og leger
- Kigge på og røre hinandens kønsdele og numser
- Kysse og kilde hinanden
- Bolle – ligge ovenpå hinanden
Må børnene ikke:
- Presse hinanden til at være med
- Fastholde hinanden i legen mod et barns ønske
- Stikke noget ind i hinandens huller
- Slikke på hinanden
- Gøre noget der gør ondt på hinanden.
Bollelege forekommer i alle daginstitutioner. De optræder ofte i bølger i løbet af året. Når en gruppe børn er i gang med den slags lege, kan det smitte til andre børnegrupper. Børn har ikke en bevidst seksualitet eller et begær, der retter sig mod andre, derfor er de seksuelle lege ikke planlagte. De opstår spontant i anden leg : fangelege – bliver til kysse lege, ”far – mor – børn” – bliver til bolleleg, pudekampe udvikler sig til undersøgelser af hinanden, når man sveder og smider tøjet. Børn har ikke et sprog, som betegner den slags lege.
De mindre børn er som regel ret åbne på det kropslige område, men langsomt bliver børnene mere lukkede og hemmelighedsfulde. De får en voksende fornemmelse af, at det er noget privat og lidt forbudt at udforske kroppen. Børnene synes, det er både spændende og lidt pinligt, og derfor forgår det ofte i skjul. Det bevirker, at det ikke altid er personalet som først får kendskab til, at der gang i den slags lege. Nogen gange kommer den viden frem ved, at børn fortæller forældrene om det, evt. om at andre børn leger numselege. Når det kommer til personalets kendskab, at der er gang i bollelegene, skal de involveredes børns forældre kontaktes.Det kan være en god anledning til at informere alle forældre i et nyhedsbrev om, at der er gang i den slags for tiden i børnehaven og her fortælle om institutionens generelle holdning til børns seksuelle udfoldelse, samt bede forældrene om at fortælle pædagogerne, hvis deres børn kommer hjem og fortæller om flere episoder eller hvis de oplever, at børnene leger bollelege, når de har legekammerater med hjem.
Det er ikke usædvanligt, at forældre har en usikkerhed om børns naturlige barnlige seksuelle leg og adfærd. Derfor kan det være hensigtsmæssigt at institutionens retningslinjer for børnenes seksuelle udfoldelse, er tilgængeligt for forældrene, sammen med henvisninger til litteratur om emnet. Det kan ligge på hjemmesiden eller udleveres som en del af det infomateriale, forældrene får udleveret, når barnet starter.
Overgreb mod børn
I dag er daginstitutionen det sted, børn opholder sig i hverdagen. Det tiltrækker desværre pædofile, der forsøger sig med overgreb i daginstitutionen. Vi skal gøre alt, hvad der står i vores magt for at gøre det umuligt at forgribes sig på et barn, der er i vor varetægt ved at forebygge og reagere ved bekymring. Men vi kan desværre ikke med sikkerhed undgå, at der sker ting, der ikke må ske. Der bliver med mellemrum rejst sager om mulige overgreb, fordi børn fortæller om oplevelser til personale eller forældre.
Langt de fleste sager ender uden sigtelse, fordi der er tale om misforståelser eller manglende bevis, men det vil altid have store personlige omkostninger for institutionens personale og især for den, der bliver anklaget, når der opstår en episode. Derfor skal vi have fokus på at skærme medarbejderne.
Beskyttelse af børn
Det allervigtigste vi kan gøre i daginstitutionen for at forhindre overgreb er at lære børnene at sige til og fra. Det gør vi ved at have en åbenhed, hvor vi taler med børnene om, hvordan de har det. Vi skal lære børnene at lytte til sig selv og til kroppens signaler, så de kan blive i stand til at mærke og meddele, hvad de har lyst til og ikke lyst til. Personalet skal tage børnenes udsagn alvorlig ved at lytte til dem, respektere deres grænser og give dem anerkendelse for, at de fortæller om deres følelser.
Medarbejderne skal opbygge en sund relation til børnene, hvor personalet afgrænser sig i relationen, så den er tilpasset det offentligt rum – det professionelle niveau. Vi er ikke forældre, men medarbejdere. Det har betydning for, hvor tæt vi skal på børnene – både mentalt og fysisk.
Vi skal drage omsorg, trøste, give et kram, have barnet på skødet, når det er naturligt, men samtidig være bevidste om, at det har til formål at forløse en følelse og at hjælpe barnet videre. Vi skal trække os, når barnet er kommet videre, så vi ikke fastholder situationen, og derved gør barnet afhængig af os. Det er naturligt, at man som personale har følelser for børnene, men vi skal ikke elske dem. Det hører til privatsfæren.
Oplever vi personale, der ikke forstår eller agerer efter denne professionelle forståelse, skal ledelsen gribe ind med vejledning / afskedigelse, afhængig af personens modtagelighed og forståelse af opgaven.
Hvornår er der grund til skærpet opmærksomhed / bekymring?
- Man skal skærpe opmærksomheden på børn, der ændre adfærd. Hvis de f.eks. begynder trækker sig ind i sig selv eller fra de andre børn eller, hvis de bliver påfaldende aggressive eller udad reagerende.
- Man skal have en særlig opmærksom, når der er kriser i familierne: skilsmisse, død, sygdom og på børn, der lever i familier i med følelsesmæssigt underskud. Disse børn kan være lette ofre, fordi de er sårbare og har brug for ekstra opmærksomhed.
- Der er grund til at reagere, hvis en voksen opbygger en tæt usund relation til et barn eller et barn ”forelsker” sig i en bestemt voksen. Hvis barnet er klæbende, insisterer på den voksnes opmærksomhed, kravler på vedkommende og lignende adfærd.
- Der er grund til bekymring, hvis et barn ved meget om sex eller fokusere iøjefaldende meget på sex.
- Der er grund til bekymring hvis et barns tegninger er seksualiserede.
- Der er grund til bekymring, hvis et barn ikke følger de almindelige spilleregler institutionen har om børnenes seksuelle lege og ikke stopper, når der reageres fra personalet.
- Der er grund til bekymring, hvis et barn lokker til seksuelle lege med børn, der er yngre eller svagere socialt, således at der er tage om et ulige magtforhold.
Hvornår skal der reageres øjeblikkelig
- Når et barn tvinger andre børn til at tage på dets kønsdele, at tage tøjet af, lege doktorlege.
- Når børn fortæller om, at et barn har gjort ting af seksuel karakter, der gør ondt.
- Når et barn udviser aggressivitet eller fysisk tvang i seksuelle lege.
- Når et barn er ligeglad med, om andre børn bliver bange eller det gør ondt på dem.
- Når et barn presser nemme ofre til seksuelle lege med børn.
Beskyttelse af medarbejdere
Den fokus der er omkring overgreb på børn i daginstitutioner, har gjort mange – især mænd – utrygge på om deres handlinger eller intentioner kan misforstås. Det er for mange, det værste mareridt man kan forestille sig, at blive anklaget for pædofili. Den bekymring skal vi tage alvorligt, fordi det er en voldsom trussel at have over sig, når man går på arbejde.For at beskytte sig kan man komme til at undertrykke eller skævvride aspekter i det pædagogiske arbejde, således at det påvirker børnenes udfoldelsesmuligheder og deres relationer til voksne. I bestræbelserne på at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø bør denne problematik derfor være en del af institutionens personalepolitik og kan evt. Inddrages i Arbejdsmiljø Vurderingen.
Tryghed for medarbejderne kan opbygges ved, at personalet har en fælles viden om børne seksuelle udvikling, hvordan man forebygger overgreb, og hvordan den enkelte kan beskyttes sig selv. Man beskytter medarbejderne, ved at have en fælles forståelse af den professionelle rolle man har i tilknytning til barnet:
- At man ikke laver specielle tilknytninger til enkelte børn.
- At man siger fra over for børn, der klæber sig til én.
- At man frabeder sig, at børnene rører ved ens intime steder.
- At man ikke kysser på munden.
- At man går afsides og tisser, hvis man er i skoven.
- At man ikke tager børnene med på toilettet.
- At man ikke er venner med forældrene.
- At man ikke er babysitter for børnene privat.
Mange institutioner har regelsæt for børnenes samvær med medarbejderne f.eks. at mænd ikke må skifte børnene uden der er en anden medarbejder i lokalet, at børnene ikke må sidde på skødet, at børnene ikke må bade uden tøj m.m. Det må bero på de lokale omstændigheder, om der er behov for sådanne regler og i givet fald, bør de gælde alle i huset uanset alder, køn eller stilling. Det skal pointeres, at sådanne regler ikke er er en forsikring mod overgreb. Det er ikke de fysiske forholdsregler alene, der skærmer mod overgreb, men i højere grad et spørgsmål om et sundt miljø båret af åbenhed, respekt og anerkendelse af børns grænser og gode relationer.
Litteratur :
- Anna Louise Stevnhøj og Mimi Strange : Børn og seksualitet
- Januscentret : Bekymringsbarometer
Hjemmesider:
Rådgivning:
- Socialforvaltningen
- PPR
- Børns vilkår på forældre-telefonen 35 55 55 57
