Gitte Øst og Michael Jensen er nu også i SPIA

Gitte og Michael har begge arbejdeti mange år i frie Børnehaver, men er nu også kommet over til SPIA. De har begge et stort og indgående kendskab til området for selvejende og private daginstitutioner, og vi er glade for at kunne byde dem velkommen hos os. Gitte og Michael vil sidde i Gentofte Børnevenners Hus ude på Smakkegårdsvej.

2015-06-10 10.17.43

2015-06-10 10.56.05

Vuggestuen Smørhullet er blevet selvejende

2015-06-01 16.12.03

Efter en brav kamp er Vuggestuen Smørhullet nu blevet en selvejende institution. Det fejres i vuggestuen med smil, flag, blomster og godter til ganen for børn, personale og forældre.

D. 1. juni er den officielle skæringsdato, hvor Vuggestuen Smørhullet er overgået fra kommunal institution, som del af en større klynge på Østerbro, til at være selvstændig, selvejende institution. Beslutningen om at overgå til selveje tog sin begyndelse for to år siden. Blandt personalet opstod et ønske om at blive selvejende og kunne koncentrere sig fuldstændig om dagligdagen i den lille institution, fremfor at bruge den kostbare tid på møder ude af huset med klyngeledelse. Forældrebestyrelsen kom hurtigt på banen og har kæmpet side om side med Smørhullets ansatte om at blive selveje; og herre i eget hus. SPIA blev involveret efter kort tid, og har været en trofast partner, der har varetaget de mange formalia, som skulle være på plads for at Smørhullet kunne få lov at blive selveje.

2015-06-01 15.54.13

Pernille Holt, konstitueret leder af Smørhullet: ”Det har været en lang proces vi har gennemgået, før vi er nået i mål som selvejende vuggestue. Men det har været det hele værd. Vi er glade for, at vi nu kan få tid og rum til at koncentrere os om det daglige arbejde med børnene. Det har virkelig været styrkende at opleve, hvordan forældre og personale på frivillig basis har bidraget og samarbejdet for projekt selveje for Smørhullet.”

2015-06-01 17.07.58

Thomas Kristian Kristensen, bestyrelsesformand i forældrebestyrelsen: ”Det er fantastisk at kunne fejre resultatet af to års arbejde for vores børns vuggestue. Vi vidste ikke noget om, hvor lang tid denne proces ville tage. Men vi nåede det inden min datter er gået ud – og nu har vi sikret, at vuggestuen kan forblive et lille smørhul her på Østerbro.”

 

Fakta:

  • Vuggestuen Smørhullet har eksisteret 16 år d. 1. september 15.
  • Der er ca. 60 børn i Smørhullet fordelt på 5 stuer.
  • Omkring hver 5 daginstitution i Danmark er selvejende
  • Bestyrelsen i den selvejende institution har arbejdsgiverrollen og består hovedsageligt af forældre– og derfor er der langt mere brugerindflydelse i en selvejende institution ift. den kommunale.
  • En selvejende institution tegner driftsoverenskomst med kommunen og har derfor stadig et samarbejde med kommunen. Blandt andet sker optag af børnene stadig igennem kommunen.

Mor til dreng i Smørhullet.