Fritidspædagogikken har fået trange kår mange steder i landet. Fritidspædagogikken tager jo netop udgangspunkt i børnenes fritid, og er derfor en naturlig modsætning til skolen. Filosoffen Habermas skelnede mellem systemverdenen og livsverdenen. Børnenes fritid hører til i livsverdenen, der hvor meningen med den enkeltes liv og livskvalitet dannes. Børn har brug for andet end voksne, der underviser dem. De har også brug for voksne, der har et blik for, hvad der er på spil i børnenes sociale liv, som kan støtte op om skolesvage børn, og styrke dem i, alt det andet de også er og kan – uden for skoletiden. Voksne, der kan rumme og anerkende det skæve, sensitive og anderledes barn, og skubbe til fantasien og kreativiteten hos det hæmmede barn, og i det hele taget kan skabe relationer og nærvær til det enkelte barn i fritiden. SPIA er bekymret for konsekvenserne af fritidshjemsreformen med ét fritidstilbud pr. skole, og vi frygter, at København bliver de tabte børns by, hvis politikerne beslutter, at nedlægger de mange små velfungerende – og af børn og forældre højtelskede fritidshjem – som er børnenes egne oaser i storbyen. Oaser, der til dagligt gør en stor forskel for mange børn.

SPIA er ikke alene om den bekymring, og vi deltager aktivt i dialogmøder og konferencer for at tale børnenes og fritidshjemmenes sag. Vi har taget nogle uddrag fra Københavns Kommunes høringsportal, hvor forældre, bestyrelser og medarbejdere har indsat deres høringssvar, der vidner om, hvad der tænkes ude i familierne om deres fritidshjem, som du kan læse nedenfor. Husk at du også selv kan benytte dig af høringsportalen, hvis du vil bidrage til, at politikerne kan træffe en beslutning på et nuanceret og oplyst grundlag. Vi vil gerne opfordre alle til, at gøre brug af deres demokratiske ret til at blive hørt. Hvis du selv vil læse alle svarene på høringsportalen, kan du gå ind på:

http://www.blivhoert.kk.dk/hoering/fremtidens-fritidstilbud

• Jeg er ikke mere naiv, end at jeg godt kan se, at der står besparelser i vente og riget fattes penge. Det er i min optik et spørgsmål om prioritering. Rettes blikket mod de fremtidige udfordringer – og her kan sagtens indberegnes børn, der står som tabere i sammenlægningens hellige navn – er der fra min bakketop god økonomi i at lade mindre fritlæggende fritidshjem gøre det, de er gode til = at give børn, der har brug for at ligge skolerammerne fra sig (et behov der ikke er blevet mindre efter folkeskolereformen har stjålet mere af børnenes fritid) mulighed for fysisk og psykisk at skifte miljø.
• At komme på et fritidshjem, hvor der ikke har en klokke der ringer ind, men hvor det enkelte barn bliver mødt af voksne, der kender barnet og dets familie, som kan tilbyde fantastiske fysiske rammer, der er TILEGNET OG DESIGNET et fritidsliv, hvor nærvær og omsorg er i høj kurs. Og ikke mindst hvor lederen er synlig for alle børn, forældre og personaler og dermed er tæt på de enkelte situationer, der kunne påkræve lederhandling.
• Jeg har meget store betænkeligheder ved at proppe børnene ind i kæmpeinstitutioner. Det er meget muligt, at der ville foregå en form for inddeling i mindre enheder, men rammerne ville stadig være skole, og mon ikke lederen ville være langt fra både personale, børn og forældre? Mon ikke det ville være en meget nærtliggende tanke, at gøre brug af voksne fra stue 1, hvis en voksen på stue 2 er syg, og altså på den måde skal forholde sig til mange flere børn og samtidig udføre sit pædagogiske arbejde  – uden at gå på kompromis med sin integritet? Kan der være scenarier, hvor morgenåbningen er lig med 2 voksne til potentielt 450 børn? Vil gangene indgå i kvadratmeterne, som børnerum?
• Muligvis vil nogle børn kunne skøjte lige igennem en sådan sammenlægning, men de der ikke kan, bliver i den grad tabere i spillet, og det rimer ikke på det rigtige fokus fra forvaltningshånd.
• Jeg håber, at forvaltningen – og ikke mindst politikerne – lytter til de mange røster, der stiller spørgsmålstegn ved de foreløbige udkast og tager børnene med i deres overvejelser.
• Kære København: Det her er slet og ret at skyde sig selv i foden.
• Formulering af kvalitative minimumskrav. Vi efterlyser, at kommunen formulerer kvalitative minimumskrav til fremtidens fritidstilbud – især i forhold til de midlertidige løsninger, men også langsigtet til de permanente tilbud.
• Vi er bekymrede for børnenes voksentilknytning i store fritidsinstitutioner på omkring 500 børn, og spørger derfor til, hvordan man vil sikre kontinuitet i børnenes voksenkontakt.
• Vi er bekymrede for de børn, der af den ene eller anden årsag har behov for at blive skærmet fra for mange indtryk og de børn, som har behov for ekstra støtte og opmærksomhed fra voksne.
• Vi er bekymrede for de lokaler, som vores børn skal opholde sig i – at der er for mange børn samlet og at lokalerne ikke har de faciliteter, som man bør forvente af et fritidstilbud. Samme bekymring gælder udendørsfaciliteterne.
• Udsigten til, at min søn fremover skal blive en del af en mega-institution med 448 børn samlet i Frithusets lokaler på Korsager Skole er skræmmende, og det er en udvikling, som jeg for alt i verden vil undgå. De nuværende rammer omkring Korsager Skole er utilstrækkelige og specielt udenoms-arealerne er problematiske, og kan på ingen måde danne en tilfredsstillende ramme for så mange børns fritidsliv.
• Jeg frygter derfor, at fritidstilbuddet fremadrettet bliver reduceret til opbevaring – og det ønsker jeg ikke at lægge barn til.
• Jeg forudser desværre, at mange fremadrettet vil vælge den lokale folkeskole fra, hvis vores børn gode fritidsliv skal ofres i en økonomisk spareøvelse.
• Det kan umulig være sundt eller godt for et 6-årigt barn, som lige er startet i skole, at være i de samme lokaler fra kl. 8 til 16-17 om eftermiddagen og de skal dagen lang forholde til ml. 28 og 400 andre børn! Der bliver mindre mulighed for at komme udenfor, og det bliver unægtelig sværere at skabe gode trygge relationer mellem pædagoger og børnene i stordrift-institutionerne.
• Hvis vi ressourcestærke forældre stadig skal vælge at sætte vores børn i den lokale folkeskole, må vi også kræve at folkeskolen, og de fritidstilbud, som er tilknyttet folkeskolen skal kunne tilbyde vores børn andet end bare ren opbevaring!
• Som forældre til tre børn med dansk mor og fransktalende far, var vi i tvivl om hvorvidt vi skulle vælge den private franske skole, eller den lokale folkeskole, da første dreng skulle starte i skole sidste sommer. Det var fritidshjemmet Skrammellegepladsen, der overbevidste os om, at vi ville give vores børn det bedste børneliv her. Derfor valgte vi folkeskolen og Skrammel. Udeliv, bål, køkkenhave, værksteder og nært samvær mellem børn på tværs af årgange og social baggrund. Helt fantastisk. Drengen elsker det, og vi forældre elsker at hente en beskidt glad dreng, med jord under neglene, der dufter af røg eller savsmuld.
• Sat på spidsen tilbyder Skrammel det der gør, at vi som børnefamilie stadig bor i København. Natur og friluftsliv er en vigtig værdi for os Uden Skrammel vil vi overveje at flytte til forstanden, hvor hulebyggeri og mudderhuller er alle steder. I København er det mere sjældent – så BEVAR SKRAMMEL!
• Vor verdensberømte maler Per Kirkeby udtaler, at det var her at grundlaget for hans kreativitet og skabertrang blev lagt. Han gik flere gange om ugen en time hver vej for at komme til Skrammellegepladsen. Her kunne man være sig selv og få værktøj at arbejde med, som var lidt farligt. Men man lærte at omgås det og blev bedre og bedre. Et fristed hvor der ikke hele tiden var nogen, der sagde at det må du ikke, det er du for lille til.
• I en tid hvor man snakker om håndens arbejde skal opvurderes, hvor der er brug for kloge hænder i Danmark, der er det paradoksalt at ødelægge et af de få steder, hvor børn får erfaring med håndværk.
• Små enheder er af stor værdi. Kvarterer og aktører omkring en lille institution kender til hinanden og udviser større tolerance i hverdagen udenfor institutionen. Der dannes venskaber og relationer på kryds og tværs.
• Vi synes at det er utrolig problematisk at diskutere muligheden om nybyggeri, før mulighederne er undersøgt og eventuelle forslag til planer ligger klar. Som forvaltningen selv påpeger kan byggeriet blive vanskeligt at gennemføre grundet bl.a. pladsmangel på Hyltebjerg skole. Før der overhovedet diskuteres et eventuelt nybyggeri stiller vi spørgsmålet: Hvordan skal det kunne lade sig gøre økonomisk, når man tydeligvis ikke, på nuværende tidspunkt, kan finde penge til at renovere Hyltbjergs skole for 90.000.000 kr.?
• Vi finder det stærkt kritisabelt at der påtænkes nybyggeri, når der er eksisterende gode faciliteter i grønne og børnevenlige bygninger i forvejen. Vi ser endvidere ingen grund til at flytte børnene fra disse bygninger til nogle andre bygninger. Især fordi nogle af de foreslåede bygninger, efter vores mening, hverken kan rumme så mange børn på forsvarlig vis eller har legeområder som er passende. Vi mener at der, ud over gode fysiske rammer, er virkelig gode pædagogiske ressourcer på de allerede eksisterende institutioner.
• Vi mener, at den afstand børnene skal gå, fra skole til fritidshjem, bl.a. er med til at give børnene et frirum fra voksenovervågning. De får ydermere en værdifuld læring i at færdes alene, samt at de får den nødvendige bevægelse.
• Vi mener, at det at fritidshjemmet ligger i andre bygninger end skolen, giver børn muligheden for at få et miljøskift og evt. et afbræk i de roller som barnet måske har på skolen. Dette er med til at udvikle og styrke dem og giver dem tryghed.
• Vi vil som forældre kræve at, at der ikke er nogen børn, der flyttes, eller institutioner der lukkes, mens planlægning og byggeri pågår.

”Super god oplevelse. Hele personalegruppen grinede i 2½ time i træk. Der var mange underliggende pointer, som er blevet livligt diskuteret efterfølgende af personalet.” Henriette, leder i Børnehaven Kongerosen

En ganske almindelige mørk og halvkold tirsdag aften i januar mødtes 65 personaler fra forskellige daginstitutioner for at høre Freddy Meyers foredrag om arbejdsglæde.

Det blev en aften af de sjældne, hvor vi grinede af os selv – i erkendelse af – hvor uhensigtsmæssigt vi mennesker engang imellem kommunikerer og fungerer i forhold til hinanden. Det var en rigtig god måde, at lære noget helt basalt om os selv og hinanden, som kan gavne arbejdsglæden. Som Freddy Meyer sagde:” Der skal være kærlighed og glæde tilstede”

Nu har SPIA haft sit første besøg fra Arbejdstilsynet, og vi har fået en grøn smiley. Arbejdsglæde er en af vores værdier, og derfor er vi særlige glade for den grønne smiley. Vi ved, at det er summen af alle SPIA-ansattes faglige kompetencer, engagement og gode samarbejdsevner, der er vores arbejdsplads vigtigste ressource, og et godt arbejdsmiljø er forudsætningen for trivsel og arbejdsglæde. Derfor er vi glade for resultatet af Arbejdstilsynets besøg i SPIA.

Smiley fra Arbejdstilsynet

Forebyggelse og tidlig indsats er meget centralt. Det er nemlig helt afgørende, at vi bliver i stand til at sikre en tidlig indsats, så børn kan få hjælp, inden problemerne vokser sig store, og det for alvor går galt. Den tidlige indsats er imidlertid afhængig af, at de forskellige faggrupper kan samarbejde om at hjælpe de særligt sårbare børn. Derfor har regeringen sammen med de øvrige satspuljepartier igangsat en række initiativer, som skal understøtte det vigtige samarbejde. Initiativerne er en del af Barnets Reform.

Download pjecen her: Dialog om tidlig indsats – Socialstyrelsen

Nu er det 3 år siden, at vi startede SPIA op, og mangt og meget er sket i de 3 år, der er gået. Det har ikke altid været lige let, at være ”ny i klassen”, men vi skal ikke klage, for det er jo gået godt. Vi har fået ansat flere medarbejdere, der er dygtige og loyale medspillere for institutionslederne, når de skal have styr på lønninger og økonomi. Vi oplever en god hverdag på kontoret, hvor vores interne samarbejde er omdrejningspunktet i vores service til institutionerne. SPIA har bestået ”prøven” og vist sig robust og egnet til at klare de forskelligartede opgaver, der høre med til institutionernes hverdag. Der er stadig flere institutioner, der vælger SPIA, som deres administrationsselskab. Vi opfatter deres valg af os, som et tillidsfuldt skulderklap og en opfordring til, at fortsætte det gode arbejde.

Godt nytår og tak for samarbejdet i 2014!