Du kan stadig nå, at tilmelde dig vores lederkurser, som afholdes i løbet af efteråret. Hvis du gerne vil være med, så send en mail til Annette Foltmann på af@spia.dk eller ring på 6171 1467 🙂
Månedsarkiv: september 2013
Lederkurser i efteråret 2013
SPIA udbyder 3 forskellige éndags kurser, der retter sig specifikt mod lederrollen, og de pligter der hører med til jobbet. Kurserne giver deltagerne en række konkrete rammer og redskaber, der let kan indarbejdes i lederens daglige arbejde. Kurserne afholdes i efteråret af pædagogisk konsulent Helle Thorsklint og cand.jur. Annette Foltmann, og koster 1.200 kr. inkl. forplejning (+moms). I får nærmere besked om, hvor i Vanløse kurset afholdes. Tilmelding til kurserne til: af@spia.dk.
Kursus 1: ”Lederrollen og arbejdet med egen lederrolle i forhold til praksis.” Afholdes den 3. oktober fra kl. 09.30 – 15.30.
- Jeg har valgt at blive leder – det er ikke noget jeg er valgt til
- Lederrollens mange facetter f.eks. personaleleder, administrator, forhandler, formidler og samarbejdet med bestyrelsen.
- Ledelsesret og pligt
- Forskellige krydspres i lederrollen
- Leder i hverdagen
Kurset henvender sig både til nye og erfarne ledere, der har behov for sparring, redskaber og input til deres lederrolle. Kurset er baseret på et oplæg fra undervisernes side og en løbende dialog med deltagerne, hvor deres tanker, erfaringer og problemstillinger vendes i fælles forum. Emnerne behandles både ud fra en ledelsesmæssig, kommunikativ og juridisk indfaldsvinkel. Det giver tryghed, at I kender den juridiske ramme for lederrollen og ved præcis, hvilke pligter og rettigheder leder og medarbejdere har i forhold til hinanden. Lederrollen behandles også i forhold til arbejdet med forældrebestyrelsen.
Kursus 2. ”Lederens forskellige samtaler” Afholdes den 25. oktober fra kl. 09.30-15.30.
- Medarbejdersamtaler
- Gruppeudviklingssamtaler
- Syge/omsorgssamtaler
- Tjenstlige samtaler – instruks, påtale og advarsel
- Konflikt samtalen
- Forældresamtalen – hvornår deltager lederen?
Gennemgang af den juridiske og ledelsesmæssige ramme for samtalerne, omkring procedure, forberedelse, og formål med samtalen, samt praktiske øvelser (cases). Herunder arbejder vi med lederens dilemmaer i de forskellige samtaler, og træner de forskellige samtaleformer.
Kursus 3: ”Lederen som forandringsleder – ledelse af forandringsprocesser” Afholdes den 21. november fra kl.09.30 til 15.30.
- Hvad er en forandringsproces? Hvor kommer forandringsbehovet fra – indefra/udefra/oppefra?
- Hvilken betydning kan det have for gennemførelse af forandringer?
- Lederen som forandringsleder
- Opmærksomhedspunkter, når der skal skabes forandringer, hos medarbejderne og brugerne mv.
- Fra ide til beslutning, når man vil forandre
- Inddragelse af medarbejderne
- Mål og rammer beskrives
- Procesforløbet
- Evaluering undervejs
Tiderne skifter og kravene til daginstitutionerne ændrer sig hele tiden. Forandringspresset er derfor stort i perioder, og mange ledere har brug for redskaber til at håndtere forandringsprocesser, således at medarbejder og brugere er trygge ved processen og at den kan igangsættes og landes på en god måde.